Nyheder

<

Kontakt

Sekretariat og webmaster

læs mere ...



Marcus fik døbt sin japanske svensker:

Snabba fætter firben!


6-årige Marcus Maarfelt Toftemark fik verdens bedste julegave af sin mor Tanja og sin far Jonas, synes han selv. Den kom ikke helt som en overraskelse for den livlige Holbæk-dreng, for han var selv med til at købe den. Det blev til en meget stor, tung og hård ”pakke” i garagen – og adskillige mindre og noget blødere pakker under juletræet:

- Jeg fik en Suzuki quad. En 80 kubikker. Den kan køre helt vildt stærk siger jeg Dig! Det er en svensker. Min far og jeg var ovre i Sverige for at hente den en uge før jul. Den fik jeg som ”hård pakke”. Og så var vi hos Per, som har en butik med alverdens udstyr til crossere.

- Passer hjelmen, Marcus?

- Undskyld, jeg ikke har sokker på! Det glemte jeg helt, fordi jeg havde så travlt med at komme af sted for at købe ind!

Marcus var godt tilfreds med sit nye crosser-look, da forhandler Per Rasken inviterede til et kig i kunde-spejlet.

Der fik vi købt en hjelm og støvler og alt det andet, man skal have på, når man kører cross. Det er alt sådan noget, der gør, at man ikke så let kommer til skade. For eksempel en brynje og en halskrave. Alt det fik jeg som bløde pakker. Der var mange!

Marcus kunne og ville ikke vente til længe efter jul. Crosser og gear skulle afprøves omgående. Hans far Jonas gav hurtigt efter for plageriet. Første lørdag efter jul stod de to cross-bidte drenge så på Svebøllebanen og riggede grejet til. Marcus’ allerførste tur på sin egen quad blev til noget ganske særligt. Og ”svenskeren” skulle lige døbes inden.

Marcus var ikke alene på micro-banen den kolde december-lørdag efter jul – micro-kører Jeppe fra Amager holdt ham ved selskab på sin rappe KTM.



Svensk danskvand


- Jeg døber Dig ”Snabba Fætter Firben!”


- Nu døber jeg Dig! sagde Jonas med højtidelig stemmeføring. – Du skal hedde Snabba Fætter Firben! Og så hældte Jonas danskvand på quad’ens fire hjul. Ok, dansk vand var det nu ikke. Det var snarere svensk vand, Ramlösa, förstås. Og det var den japanske svensker sikkert glad for.

- Svenskerne er lidt mærkelige, ikke? Snab siger de, når de mener hurtig. Hehe! Men navnet Firben er fint, ikke – den har jo fire hjul. Og en hurtig fætter er den også. Den minder lidt om Fætter Højben ikke?
Og så gik det løs i bidende kold blæst på micro-banen.
- Jeg har altid været vild med motorcykler, fortæller Marcus.

Og den gang jeg var
lille, var mit bedste legetøj altid modelmotorcykler og off-roadere og sådan noget, man kunne lege med uden for på grus. Og jeg synes stadigvæk det er dejligt at lege med motorcykler.


Ser frem til sin
første pokal

- Og nu er du stor… ?


- Ja, jeg går i nulte. I nulte D som i Dorte. Det skal man, når man er blevet stor. Det bedste ved skolen er min lærer. Hun hedder Alice og er meget sød. Og når man er seks år, så er det bedst at komme i gang med en ordentlig sport. Motocross for eksempel. Min far har meldt mig ind i Svebølle Motorcrossklub. Og her er bare dejligt. Masser af folk, der kører cross. Både børn og voksne. Jeg glæder mig til at det bliver sommer og vi kan komme i gang for alvor!

- Min far skulle aldrig have taget mig med for at se på DM-finalen for B-klasserne på Svebøllebanen sidste år. Jeg har tudet ham ørerne fulde hver eneste dag siden for at komme til at køre cross. Jeg fik mange ture på prøvebanen dengang – men nu er jeg rigtig quad-kører, med helt min egen maskine og mit eget grej! Nu skal der trænes – måske vinder jeg allerede i år en pokal? Det ville være fedt!



     Mit firben er ikke i den blå kuffert!

Maruc Toftemark - Og ve’ Du hva’? Jeg fik en blå kuffert med hjem fra skole i dag. Den fik jeg af Alice. Og jeg fik lov at prøve den som den første i hele nulte D! Fedt ikke? - Inde i kufferten var der en bog med masser af billeder af krybdyr og sjældne firben. Der er et meget flot grønt ét. Den hedder et smaragd-firben fordi det er lige så grønt som de der grønne ædelsten, som der hedder smaragder. - Men der er ikke noget billede af Snabba Fætter Firben, hehe! Det er nok, fordi crosser-firben er meget, meget sjældne. Og de er hurtigt væk, så man ikke kan nå at tegne dem. Hehe! - Var det ikke en go’                                              historie?






Kilde: Motorbladet nr. 1-2 • februar 2009
Tekst & foto: Henning ”Gl.Smølf” Gondesen Becker • Layout: Jane Kneis

opretur til arkiv-oversigt