Kontakt

Sekretariat og webmaster

læs mere ...



Emil "Emilsen"
Meineche Amundsen

Seje flyvehop og næsesovs og min fars gode vens ven

Emil Meineche Amundsen

Født:
12. februar 2002

Stjernetegn:
Aquarius (vandbæreren)

Søn af:
Charlotte og Casper
Meineche Amundsen

Klub:
Vordingborg Motocross Klub
(VMCK)

Kværn:
Honda XR50

Nummerplade: 17

Pokaler/medaljer:
6 pokaler

Livret:
Hakkebøf, nye kartofler
og bearnaise sauce

Favoritkører:
Jesper Kjær Jørgensen

- Det sejeste er rigtig høje flyvehop. Der er nogle, som er rigtig gode til det i vores klub. De kan hoppe højt og langt. Min fars gode ven har en ven, som er rigtig go’ til det der med at hoppe med crossercyklen. Han hedder Brian Kjær Jørgensen, og jeg har set ham flyvehoppe både til DM og VM. Det er godt nok sejt, det han laver. Derfor er han min favoritkører. Og måske også lidt, fordi min fars gode ven er gode venner med ham Brian; så på en måde kender vi jo hinanden…

- Jeg drømmer om at kunne lave sådan nogle seje flyvehop som Brian Kjær Jørgensen. Og jeg øver mig så meget, som jeg kan. Men jeg har kun trænet og kørt løb i én sæson, så jeg hopper ikke så højt endnu og heller ikke så langt som Brian. Men næste år… skal Du bare se!

- Jo, det er da sjovt at køre og ræse, men det der med flyvehop…

Ja, de der flyvehop, det er noget, femårige Emil ”Emilsen” Meineche Amundsen fra Tappernøje spekulerer meget over og han er dybt imponeret. – Hvordan kan de suse rundt deroppe i luften og så helt skråt? Og komme godt ned igen uden at punktere. Det har jeg godt nok spekuleret lidt over.

Crosser-hule
på kvisten


Hjemme i Tappernøje har ”Emilsen” indrettet sit børneværelse, så man ikke et øjeblik er i tvivl om, at her bor en ”crosser på spring”. Væggene er nærmest tapetserede med cross-plakater og billeder af Brian Kjær Jørgensen – ”Emilsen”s store idol og forbillede.

- Jeg kunne godt tænke mig at ha’ min crosser stående her ved siden af min seng, men den er for tung til at slæbe op ad trapperne. Men jeg klapper den da god nat nede i garagen inden jeg selv skal i seng. Den bliver vasket hver gang efter træning og ræs. Li’ som mig…

Pokalskabet!

På en dominerende plads i værelset, tæt på knægtens hovedgærde, findes alt det, som kong Salomons skatkammer ville blegne ved siden af: Pokalskabet med de seks fotryllende 2007-pokaler – en lille micro-crossers stolte høst efter sin allerførste sæson som 50 cc-begynder.

- Først stod alle mine pokaler bare derhenne på bordet, fortæller ”Emilsen”. - Men nu har min far lavet et rigtigt pokalskab. Så bliver pokalerne ikke beskidte eller støvede. Jeg er rigtig stolt af mit pokalskab. Jeg har allerede seks pokaler og den største er for stor til at stå inde i skabet. Den står oppe på skabet.

Det må være dejligt at være micro-kører.
– Hver gang jeg er til ræs, så får jeg en pokal. Det er fedt! Til næste sæson skal jeg jo nok have et større pokalskab. Det håber jeg da… måske med kodelås. Hvis jeg vinder guld. Så kan ingen stikke af med guldet!

- Og hvor vil Du så gemme laurbærrene? vil Gammelsmølfen gerne vide.
Og svaret kommer prompte:
- Dem gemmer jeg ikke. Dem får min mor.
- Hvad skal hun med dem?
- Hun kan stikke dem ned i de der flæskeriller, når hun laver flæskesteg…
Hertil kan Gammelsmølfen bare sige: Bummelum og tjikkerlikker! Der er skam tjek på det hele!

Emil Meineche Amundsen
En stolt micro-begynder, VMCK’s ”Emilsen”, foran sit pokalskab.
- Prøv at se den her. Den vandt jeg i Høng til SM. Og den store er min største klubmesterpokal!
Jeg blev nr. 3!

Så hør dog efter!
Men det er ikke flæskesteg, der har Emils luculliske interesse. Det er:
- Hakkebøf og nye kartofler og banæs-sovs!
- Næsesovs?
- Nej, hør dog efter: Ba! Ba-ba-ba! Ba-næse sovs!
- OK. Nu er jeg med. Jeg tror, at det skal vi ha’ hjemme i Smølfehuset i morgen. Det kan Du anbefale ikke?
- Ja, mon ikke!

Den der næsesovs må være det rene doping til at blive god til flyvehop – eller hva…?

 


Kilde: CROSSER PÅ SPRING/Motorbladet nr. 11 • november 2007
Tekst & foto: Henning ”Gl.Smølf” Gondesen Becker • Layout: Jane Kneis


opoversigt 2007 oversigt 2006