FRÆKT CROSSER-TYVERI:
Hedelands Motorklub (HM)
efterlyser tre MX-maskiner
HM har mistet tre motocross-maskiner natten mellem fredag, den 8. august og lørdag, 9. august, oplyser klubbens formand Tage Jørgensen.
MX-cyklerne har HM bl.a. brugt til prøvekørsel. Maskinerne har været parkeret i en aflåst container i en yderligere aflåst hal. Tyvene brød både hal og container op og forsvandt med maskinerne i nattens mulm og mørke. Tyvenes målrettede fremgangsmåde tyder på, at de vidste, hvad de gik efter og hvor det fandtes.
Tage Jørgensen anmoder nu ”crosser-folket” i det ganske danske land om hjælp til at lokalisere de stjålne cross-maskiner:
1 stk. Kawazaki 125 cc stelnummer: JKAKX125LLA014524
1 stk. Yamaha 85 cc stelnummer: CB02C003514
1 st. Yamaha PW 50 cc stelnummer: 5PGG00010A
Du kan kontakte Tage Jørgensen på sin mobil: 20 408 409 eller ved at maile til: tagelykke@hotmail.com