Kontakt

Sekretariat og webmaster

læs mere ...



Motorbladet på bibliotekets tidsskrift-hylder:

Motocross-børn
i charmeoffensiv

- Jamen det er da sjovt, I sådan kommer dumpende ind for at sige go’da’! Børnebibliotekar Stine Veisegaard var ét stort velkommen-smil, da crosser-børnene Line Andersen (8) og Mads Rønne (6) fra Vestsjællands Microcrossklub i fuld mundering og med sneklumper under motocross-støvlerne dukkede op på Høng bibliotek for at snakke ”forretninger”.

Stedet er tidsskriftreolen. Mads fik et ”fjernt blik”, da snakken mellem klubkammerat Line og børnebibliotekar Stine Veisgaard begyndte at dreje sig om piger, der giver drenge baghjul. Det kunne Mads slet ikke lide at høre på. Med list og drenge-snilde fik han kørt samtalen hen på et helt andet spor…

Og Line og Mads snakkede særdeles overbevisende. Med umiddelbar charme, salgspsykologisk snilde og en overtalelsesevne, der kunne have været en hvilken som helst støvsuger-agent værdig, fik de formidlet deres ærinde så godt, at Motorbladet fra nu af kan læses af alle og enhver på Høng bibliotek – endda i to afdelinger, nemlig voksen-afdelingen og B&U-afdelingen.

I starten var bibliotekar Stine Veisegaard lidt paf, men smilende. Og meget lyttende; for hun er ikke én, der kun ved noget om børnelitteratur. Hun har også evnen til uden besvær at pejle sig ind på børns nu-og-her-univers og forestillingsspektre, der - som vi alle ved - kan være ganske farverige. Børnebibliotekarens evner blev sat på prøve en lørdag i februar:

Line førte ordet

Børnebibliotekaren lyttede til Line:

- Vi kunne jo godt tænke os, at alle mennesker kan læse Motorbladet her på biblioteket. Det kunne jo ligge på hylden sammen med alle de andre blade og tidsskrifter, sagde Line. Der står jo tit noget i Motorbladet om microcross i Høng…

- Ja, og Du har jo alle mulige albumser. Bare ikke Motorbladet, tilføjede Mads.

Bibliotekaren, stadigt smilende, tog emnet til sig:

- Helt sikkert, Mads! Motorbladet skal nok få et godt sted at ligge!

- Jamen ikke for højt oppe. Ingen drenge kan nå helt derop, svarede Mads. – Jeg kan da ikke kigge op i øverste hylde!

Line brød ind i samtalen og sukkede:

- Mads! Du ka´jo slet ikke læse endnu.

- Det ´r da pyt lige meget, mente Mads.

Under sammenknebne øjenbryn skulede han instinktivt op til Alt for Damerne, Femina og Burda-Moden øverst på hylden. Han tog en dyb indånding. Og så kom dét frem; dét han hele tiden ville have sagt:

- Motorbladet skal i hvert fald ikke ligge sammen med damebladene! For så er det nok. Så går jeg bare hjem…

…nemlig hen til bibliotekarbordet, hvor der ventede ham en fødselsdagsgave, et bordflag og en pose snold.

Mads tilfreds

Stine Veisegaard fik en lys idé og kunne dermed berolige Mads:

- Nu har jeg det! Vi lægger Motorbladet ud på hylderne hele to steder! I voksenafdelingen kommer Motorbladet til at ligge lidt oppe på hylden. Og i børne- og ungdomsafdelingen lidt længere nede. Og dér er der i hvert fald ingen dame-blade!

Dét gjorde udslaget. ”Forretnings-samtalen” var afsluttet:

- Ok! sagde Mads. Så får Du bare to Motorblade tilsendt hver måned i stedet for ét! Helt gratis!

Stine-Line-snak

Så fik Stine Veisegaard og Line sig en tøsesnak om cross mellem reolerne:

- Hvad får Dig dog til at dyrke sådan en drengesport som motocross, ville bibliotekaren gerne vide - og fik uden tøven en klar tilbagemelding:

- Micro-motocross er jo ikke kun for drenge. Det er altså også for piger. Og det er sejt at ræse. En gang i mellem lykkes det at give drengene baghjul. Det er cool. Det er en rigtig dejlig fornemmelse, siger jeg Dig! Bare der var flere piger til at vise, hvad vi kan i motorsport! Kom selv ud på banen en gang – Du må få en tur på min crosser!

Fjernt blik

Imens havde Mads fået et ”fjernt blik”. Han var aldeles uinteresseret i al den tøsebaghjulssnak, som han da også med drenget list og på aldeles kontant vis fik vendt til et for ham afgjort mere aktuelt emne:

- Du lovede mig en gave, Stine. Hvor er den?

En (begrib det!) fortsat tålmodig og venligt smilende børnebibliotekar lagde en kærlig hånd på Mads’ skulder og førte ham tilbage til bibliotekar-bordet. Dér stod et bordflag og en flagpyntet pakke. Og en pose med slikkepinde.

- Tillykke med fødselsdagen Mads, sagde Stine. – Tillykke med de seks år!

Mads mumlede tak, drejede sig på crosserhælene engang rundt om sin egen akse og fortrak sig så med sin gave under armen hen til sin far, der hjalp med at pakke op – en modelcrosser! Bedre kunne det ikke blive.

En pind fra posen og så ikke ”nærmer”

Nu kunne alle jo have sat næsen hjemefter, men så kom det svære: Til posen med slikkepindene var der knyttet den betingelse, at alle børn, der var på besøg på biblioteket den dag, skulle have ”et stykke” fra posen.

- Altså kun dem, jeg kender! sagde Mads, dog noget tvivlende. Hans bange anelser blev nådesløst bekræftet:

- Nej, alle børn her i biblioteket skal have en slikkepind, hvis de ønsker det.

- Også pigerne? spurgte Mads. Der blev nikket til ham.

Mads’ højre arm blev længere og længere, da han skulle aflevere slikkepinde til tøserne ved lege/læsebordet! Han stillede dog op til fotografering med pigerne – bare han ikke skulle tættere på end én - to meter!

Mads stønnede, meget lidende ”Ohja, jeg vidst’det!”. Der opstod en underlig tavshed, som aftvang Mads et ”hva’ skidt! Så la’ gå”.

Da hans slikuddelings-runde endte hos to småtøser ved et lege/læsebord, stoppede han op og hviskede til sin voksne ledsager:

- Jeg gider altså ikke komme mere nærmer’! Må jeg smide to slikkepinde hen til dem?

Det måtte han ikke. Det ville jo være uhøfligt. Mads fik sved på panden. Med et fremskudt højre ben som støtte lænede han sig forover og hans højre arm blev halvanden meter lang, da han afleverede to slikkepinde, en orange og en grøn, til to smilende tøser i hans egen alder…

Der var nok en del voksne, der tænkte: ”Jaja – Mads! Der kommer snart en dag, hvor Du ikke kan komme tæt nok på – men den tid, den sorg!”

Mads har det ikke så godt med tøserne – klubkammerat Line er dog en undtagelse. Til venstre Mads’ far, som ikke kan vente på, at sønneke får pakket bibliotekets gavepakke op.

Ekstra-bonus

Ude på bibliotekets parkeringsplads havde tre microer taget opstilling med deres kværne. Der kom en farmor og et barnebarn forbi – og tilbage… Skal man tilføje, at der kun gik ti minutter, før Høngs ”motocross-ambassadører” havde hvervet et nyt medlem til den lokale microklub?

Biblioteks-eventet fik således en ekstra bonus. Sådan kan det gå – i Høng.


Tekst & foto: Henning ”Gl.Smølf” Becker • Layout: Jane Kneis


opoversigthome